Kurven er tom
 

Alle priser er uden moms.
Prisen i parentes er med moms.

DankortEuroCard / MasterCardMobilePay OnlineVisa Electron

Vendetta 2. Bog

Læsepædagogisk bearbejdet


128,00 DKK (160,00 DKK)
ekskl. Fragt
Varenummer 330090
Forfatter(e): Jan Guillou, bearbejdet af Kirsten Kirch
ISBN: 87 7399 939 3

Carl Hamilton er Sveriges svar på agent 007 James Bond. Carl Hamilton har en helt speciel militær uddannelse og er officer i den svenske militære efterretningstjeneste. Han kommer fra en fin gammel familie, og han er styrtende rig. Men agent Hamilton går sine egne veje, og det svenske militær kan ikke rigtigt styre ham.

Sverige får på et tidspunkt et problem med den italienske mafia. Mafiaen har kidnappet 2 svenske direktører fra et våbenfirma for at få fat i nogle missiler, der er produceret i Sverige. Carl Hamilton bliver sendt til Sicilien for at forhandle med mafiaen. Men noget går helt galt, og Carl Hamilton begynder at føre sin egen krig mod mafiaen. Han vil have hævn.

Noget går også helt galt i Carl Hamiltons privatliv. Det med kvinderne er ikke så let som de militære operationer.

Se opslag fra en Let klassiker

Om serien Lette klassikere

Danskuddannelse 1, 2 og 3


Lektørudtalelsen skrev blandt andet:

“Der anvendes relativt korte og enkle sætninger, og forkortelsen betyder et tab af miljøskildringer og små spil personerne indbyrdes. Dette til trods formår bogen at bevare den elementære spænding, og Carl Hamilton fremstår trods forenklingen som den køligt hårdkogte og ind imellem lettere deprimerede agent. Her er det den sicilianske mafia, han er oppe imod, og trods hårde odds fuldfører han missionen. Målgruppen er de læsesvage voksne, der er nået et godt stykke på vej, men som stadig har brug for det enkle sprog, den åbne sats og kapitelinddeling for at tage livtag med en almindelig voksenroman.”

Jytte Bræmer Lektørudtalelse (03/44) 2 479 544 6 (BS)


Dansk Audiologopædi skrev blandt andet:

”Bearbejdningen er lykkedes over al forventning. Kirsten Kirch har formået at fastholde stemningen og spændingen fra den oprindelige bog. I den bearbejdede udgave er der skåret gevaldigt ned på persongalleriet og antallet af ord, ligesom de ord, der er tilbage er lettere at gå til, og kapitlerne er delt op i korte, overskuelige afsnit.” ”Jeg har fået en af mine voksne elever til at læse bøgerne, og han blev fuldstændig grebet af dem. Han siger, at de er ”kanongode”, og at den konstante spænding gør, at man bliver holdt til ilden. Desuden, at det er dejligt, at der er gode forklaringer, og at der også er beskrivelser af landskaber, stemninger, følelser mv.”

Natasha Epstein Dansk Audiologopædi oktober 2003


Folkeskolen skrev blandt andet:

"Her er smæk for skillingen. Der sker næsten noget på hver side." "Handlingen er utrolig spændende." "Den læsepædagogiske bearbejdning er god med oplysende kapiteloverskrifter, der sporer læseren ind på, hvad der kommer. Lydbogen er indtalt i moderat tempo. Indlæsningen er god."

"Spændende, aktuelle bøger er sagen for læsesvage unge og voksne. De får en oplevelse, får trænet det at læse og kan snakke med om bøger og forfatterskaber, der er oppe i tiden. Lydbogen gør, at læsere på næsten alle niveauer kan få glæde af Vendetta. Men ikke bare de læseuvante vil kunne have fornøjelse af bogen, også almindelige læsere vil kunne tilbringe nogle hæsblæsende timer i selskab med Carl Hamilton og hans effektive team. Bogen anbefales til skolebiblioteket. Målgrupperne er drengene i de ældste klasser og de læseuvante elever."

Tove Kettner Heiberg, Folkeskolen nr 1-2 2004

 


Forfatter(e): Jan Guillou, bearbejdet af Kirsten Kirch
ISBN: 87 7399 939 3



Special-pædagogisk forlag · Birk Centerpark 32 · DK-7400 Herning · CVR: 65837811 · Tlf 9712 8433 · forlag@spf-herning.dk
Vent venligst...