Kurven er tom
 

Alle priser er uden moms.
Prisen i parentes er med moms.

DankortEuroCard / MasterCardMobilePay OnlineVisa Electron

Udvandrerne 2 Bønder på havet. Bog

Læsepædagogisk bearbejdet


98,00 DKK (122,50 DKK)
ekskl. Fragt
Varenummer 330320
Forfatter(e): Vilhelm Moberg, bearbejdet af Torben Petersen
ISBN: 87 7607 151 0

Skibet Charlotta sejlede fra Karlshamn den 14. april 1850. Det skulle sejle til New York. Der var 78 passagerer - alle udvandrere til Nordamerika. Det var syvende gang, skibet Charlotta sejlede med udvandrere.

Udvandrerne havde levet hele deres liv på det faste land. Den dag, de gik om bord på skibet Charlotta, var deres første møde med havet. De flyttede om bord i et skib for ubestemt tid. Alle gamle vaner skiftede til nye. Alt var fremmed. De passagerer, der på denne dag gik om bord på skibet Charlotta, gik usikre og utrygge over skibets dæk.

Det var en dag med stille vejr, med dis og tåge, da Charlotta sejlede ud af havnen i Karlshamn. Skibet bevægede sig langsomt og svagt op og ned. En lille flok udvandrere havde samlet sig i en gruppe. De stod i deres store trøjer og støvler på bådens dæk, der gyngede roligt under dem. De stod og stirrede mod land. Det, de så, var det sidste af det land, de rejste væk fra. Det var det sidste blik på Sverige.

Se opslag fra en Let klassiker

Om serien Lette klassikere

Danskuddannelse 1, 2 og 3


Anmeldelse fra Fokus

Lektørudtalelsen lød blandt andet:

"En fint bearbejdet udgave af Mobergs serie med let tilgængelige beskrivelser af miljø og personer i et enkelt sprog. Letlæsningsbøgerne har inspirerende forsider og formidler på udmærket måde en beretning om de historiske vilkår for udvandringen til Amerika i 1800-tallet. De ligner de andre titler i serien som fx Anders Bodelsen:Tænk på et tal og findes også som lydbøger. Beregnet for viderekomne, der vil lære det danske sprog og læsesvagevoksne."

Kirsten Katholm, Lektørudtalelse (05/39) 2 587 483 8 (BS)


Folkeskolen skrev blandt andet:

"Mobergs Udvandrersaga" hører med blandt de absolutte klassikere i svensk litteratur, og det er en fortælling, der virkelig griber én om hjertet - også selv om den nu er kommet i stærkt reduceret og bearbejdet udgave. Jeg må sige, at det virkelig er lykkedes at udarbejde en god og nem udgave til glæde for unge og læseuvante voksne. Det er virkelig en håndsrækning til læsesvage, at de på egen hånd kan læse noget virkelig god litteratur, som også fortæller en historie, som slægter i Danmark vil kunne nikke genkendende til." "Bearbejdningen er lykkedes. I et letlæst sprog fortælles denne meget spændende historie om menneskelig armod, håb og stræben efter det gode liv. Teksten er indlæst på lydbånd i moderat tempo. Indlæsningen er god, og det er muligt både at lytte til og at lytte-læse historien. Bogen anbefales til brug i dansk- og i specialundervisning. Desuden vil den kunne bruges som led i et tværfagligt samarbejde med fagene historie og kristendomskundskab, da det vil være forholdsvis let at finde autentiske udvandrerhistorier i Danmark - og mange af eleverne vil nok også have forfædre, hvis søskende tog til Amerika."

Heidi Friborg Christophersen, Folkeskolen 25.10.05


Dansk Audiologopædi skrev blandt andet:

"Sproget flyder let i forholdsvis korte sætninger, og læseren får god hjælp, da bogens kapitler er inddelt i underafsnit med gode overskrifter. dette giver læseren en forsmag på handlingens gang, og netop forståelsen er et godt redskab for den urutinerede læser. Dejligt at denne klassiker med de evigt aktuelle temaer: sammenstød mellem den enkelte og gruppen, den lille og den store verden og udvé og hjemvé nu også kan nydes af den unge og voksne læsesvage, som sætter pris på en god læseoplevelse."

Lise Klok, Dansk Audiologopædi december 2005

 


Forfatter(e): Vilhelm Moberg, bearbejdet af Torben Petersen
ISBN: 87 7607 151 0



Special-pædagogisk forlag · Birk Centerpark 32 · DK-7400 Herning · CVR: 65837811 · Tlf 9712 8433 · forlag@spf-herning.dk
Vent venligst...