Kurven er tom
 

Alle priser er uden moms.
Prisen i parentes er med moms.

DankortEuroCard / MasterCardMobilePay OnlineVisa Electron

Siv og Vic

Siv-bøger, Robinsonade på lix 4


35,00 DKK (43,75 DKK)
ekskl. Fragt
Varenummer 327020
Forfatter(e): Kirsten Ahlburg
ISBN: 87 7399 984 9

Siv-bøgerne handler om Siv, som strander på en øde ø. Vi følger hende i hendes bestræbelser på at overleve uden huse og mennesker - omgivet af venlige, men også farlige dyr. Mange børn fantaserer om, hvordan det er at strande på en øde ø. Nu kan de følge Siv og opleve, hvordan hun klarer det.

Titlerne udkommer i en naturlig rækkefølge, men de kan læses uafhængigt af hinanden.

Siv er alene på en ø, Der bor kun dyr. Siv har kun én ven. Det er Vic. Kan han lære at tale?

Vic flyver hen til en klippe. Siv følger efter. Hun ser et hul. Så kigger hun ind. Det er en stor hule. Den er mørk og kold. Men Siv kan godt bo der.

Siv laver et bål. Lidt efter er hulen varm. Hun finder mos og laver en blød seng. Hun spiser bær og laver sig et fiskenet.


Se opslag fra en Siv-bog

Pdf-fil til oplæsning
På grund af liniefald i teksten er det nødvendigt at bruge CD-ORD versioner fra 7.01. Filerne er kun til oplæsning. De kan ikke printes. 

Lektørudtalelsen skrev blandt andet:

“Noget så sjældent som en robinsonade på lix 4 og med en pige som hovedperson. Siv ror alene i en båd og er tilsyneladende blevet væk. Hun er en moderne pige på måske 10 år med sundhedssandaler og det seje stykke med bart, hvis man skal tro forsiden på den første bog.” “Serien indeholder alle de ingredienser, der skal til for at holde de små begynderlæsere fanget og på trods af det lave lixtal er sproget levende og der sker meget. Ida Gantriis har leveret en række sort/hvide illustrationer, der understøtter historien godt og som også leverer muligheden for at gå på opdagelse. Og så er her også en god øvelse i at læse en historie i flere bind.”

Hans Rodsted, lektørudtalelse (04/01) 2 496 168 0 (BS)


Dansk Audiologopædi skrev blandt andet:

“For børn er robinsonadetemaet ofte spændende, jeg som voksen bekymrer mig og har altid voldsomt ondt af hovedpersonen. Det kan der komme en god lærer/elevsnak ud af.” “Jeg ser frem til at følge Siv i de kommende bøger. Jeg er sikker på, at de vil finde et publikum blandt alle de begynderlæsere, der får adgang til dem. Det tegner godt! Jeg glæder mig også over, at det er en serie med lix 4, der er ikke så mange spændende bøger på dette trin. Teksterne er læsevenligt placeret øverst på siderne, linjerne er korte og med mange gentagelser, hvilket er godt for de helt tidlige læsere. Der er selvfølgelig ikke-lydrette ord, men de støttes fint af Ida Gantriis’ tegninger. Tegningerne er sort/hvide, der er meget detaljerede ofte med flere detaljer, end det fremgår af teksten. Det giver så mere stof til samtale.”

Kirsten Povlsen, Dansk Audiologopædi nr 1/2004


Læsepædagogen skrev blandt andet:

“Bøgerne er velskrevne og kan bruges som noget af den allerførste selvstændige læsning i indskolingen. Sætningerne er korte og teksten er enkel. De sort-hvide illustrationer passer fint til teksten. De understreger de farer, der lurer, når man skal opretholde livet på en øde ø. Handlingen minder en del om Robinson Crusoe, og bøgerne vil tale til fantasien hos både drenge og piger.”

Birthe Damgaard, Læsepædagogen nr 4/2004 
 



Forfatter(e):
Kirsten Ahlburg
ISBN: 87 7399 984 9

Special-pædagogisk forlag · Birk Centerpark 32 · DK-7400 Herning · CVR: 65837811 · Tlf 9712 8433 · forlag@spf-herning.dk
Vent venligst...