Kurven er tom
 

Alle priser er uden moms.
Prisen i parentes er med moms.

DankortEuroCard / MasterCardMobilePay OnlineVisa Electron

LT2000

Vurdering af løbsk tale hos skolebørn


240,00 DKK (300,00 DKK)
ekskl. Fragt
Varenummer 705900
Forfatter(e): Se forfattere under produktbeskrivelsen
ISBN: 87 7399 708 0

Løbsk tale kategoriseres under de talepædagogiske diagnoser for tids- og rytmeforstyrrelse i talen. Ofte omfatter løbsk tale også svære sproglige problemer, som skyldes en basal mangel på styring af de centrale, sproglige processer. Problemer med at planlægge, strukturere og producere verbalt sprog er ofte hovedårsagen til, at personer med løbsk tale har problemer i kommunikation og sociale sammenhænge. Løbsk tale forekommer endvidere ofte i kombination med stammen og/eller andre tale-sprogvanskeligheder, hvilket øger problemerne for den enkelte og vanskeliggør diagnosticering og behandling.

Formålet med materialet er at give talepædagoger og andre fagfolk et redkab til undersøgelse og vurdering af løbsk tale, løbsk taleadfærd, kommunikation, viden om løbsk tale og reaktioner samt følelser i forhold til løbsk tale.

Manualens forskellige skemaer til registrering må kopieres til brug på de institutioner, der har indkøbt materialet.

 
Folkeskolen skrev:

"Talepædagogens undersøgelse forudsætter analyse af en bånd- eller videooptagelse. Eleven skal fortælle og læse op, og talepædagogen må selv finde relevant materiale til disse aktiviteter.

Dette nye materiale når langt omkring. Det virker godt og systematisk og anbefales til taleundervisningen.

Materialet er med til at sætte fokus på et noget overset taleproblem. Det er meget væsentligt, at der tages hånd om denne ret alvorlige taleforstyrrelse, så derfor hilses materialet velkomment.

Løbsk tale har noget at gøre med tids- og rytmeforstyrrelser i talen. Symptomerne er: et hurtigt taletempo, sløret artikulation og stammelignende brud i talen. Personer med løbsk tale har problemer med at planlægge, strukturere og producere verbalt sprog. Det giver problemer med kommunikationen.

Ofte lægger svære, sproglige problemer til grund for den løbske tale. De skyldes en basal mangel på styring af de centrale sproglige processer.

Dansk Videnscenter for stammen har udviklet et materiale til undersøgelse og vurdering af løbsk tale. Materialet kan også bruges til vurdering af effekten af en undervisning. Undersøgelsen og undervisningen varetages hovedsageligt af talepædagoger.

Materialet beskæftiger sig med løbsk tale, løbsk taleadfærd, kommunikation, viden om løbsk tale og reaktioner og følelser i forhold til løbsk tale. Undersøgelsesmaterialet består af seks spørgeskemaer til henholdsvis forældre, elev, skole, skolefritidsordning/klub samt til talepædagogens undersøgelse og konklusion."

(Folkeskolen nr 26/27 2001)

 



Forfatter(e):
Tine Egebjerg, Jytte Gamby, Dorte Hansen, Jytte Storm, Gudrun Østergaard
ISBN: 87 7399 708 0

Special-pædagogisk forlag · Birk Centerpark 32 · DK-7400 Herning · CVR: 65837811 · Tlf 9712 8433 · forlag@spf-herning.dk
Vent venligst...