Kurven er tom
 

Alle priser er uden moms.
Prisen i parentes er med moms.

DankortEuroCard / MasterCardMobilePay OnlineVisa Electron

Hverdagen med Aspergers syndrom

Velfungerende autister - store evner og store problemer


78,00 DKK (97,50 DKK)
ekskl. Fragt
Varenummer 604500
Forfatter(e): Henrik Gade
ISBN: 87 7607 030 1

Aspergers syndrom er en form for autisme hos normalt- eller højtbegavede mennesker. Asperger er en uhelbredelig hjerneskade, der har fællestræk med en række andre udbredte mentale handicaps som f.eks. "almindelig" autisme, DAMP og Tourettes syndrom.

Da et barn med Aspergers syndrom ofte er en "lille professor", kommer sygdommens mindre behagelige sider som en overraskelse og forskrækkelse for forældrene, når barnet kommer i børnehaven. Her bliver barnets manglende evne til at forstå og kommunikere med andre børn iøjnefaldende. Det kan ikke aflæse de andre børns kropssprog og reagerer socialt "forkert" hele tiden.

Denne bog indeholder en lang række praktiske råd og forslag til arbejdet med barnet derhjemme og i skolen. Der er beskrivelser af autistisk pædagogik, råd til hverdagen i skolen og meget andet, der kan hjælpe forældre, lærere og pædagoger. Asperger barnets liv som ung og voksen bliver belyst i et selvstændigt kapitel. Tilsammen giver bogen en række vigtige værktøjer til at støtte barnets selvtillid og indlæring af de manglende sociale kompetencer, der er det største problem for børn med Aspergers syndrom.

1. udgave 2004.

Talepædagogen skrev blandt andet:

“Bogen har beskrivelser af autistisk pædagogik, råd til hverdagen i børnehaven og i skolen og meget andet, der kan hjælpe forældre, lærere og pædagoger. Endvidere er der en god adresseliste, litteraturhenvisning og links til diverse, nyttige websider.

Jeg anbefaler, at der indkøbes et antal af denne fine, lille håndbog på ethvert PPR kontor, dels til egen læsning (repetition) og dels til udlån.”

Anne Marie Ishøy, Talepædagogen nr 3-2004


Folkeskolen skrev blandt andet:

"Jeg har for henholdsvis to og et år siden anmeldt de to foregående om hverdagen med et Damp-barn og hverdagen med Tourettes syndrom. Jeg var i begge anmeldelser overordentlig positiv med hensyn til både de informative afsnit og de tydelige praktiske anvisninger. Forfatteren har selv et Damp-barn og skriver i forordet, at uden viden kan man ikke lære at elske sit handicappede barn. Det vigtigste redskab til at lære sit handicappede barn (og sig selv) at kende indefra er viden. Det giver bogen på samme indfølte og direkte måde som i de foregående bøger. Et særligt afsnit er forbeholdt en beskrivelse af et livsforløb med Aspergers syndrom. Dernæst følger et overordentligt instruktivt kapitel, der beskriver, hvordan man i børnehave, skole og hjem kan støtte barnet med Aspergers syndrom. Anbefales til alle skolepsykologer og specialpædagoger."

Ole-Peter Petersen Folkeskolen nr 3-2005


 


Forfatter(e):
Henrik Gade
ISBN: 87 7607 030 1

Special-pædagogisk forlag · Birk Centerpark 32 · DK-7400 Herning · CVR: 65837811 · Tlf 9712 8433 · forlag@spf-herning.dk
Vent venligst...