Kurven er tom
 

Alle priser er uden moms.
Prisen i parentes er med moms.

DankortEuroCard / MasterCardMobilePay OnlineVisa Electron

Et år i Paris. Bog med gratis opgaver

Letlæsning på flere niveauer


62,00 DKK (77,50 DKK)
ekskl. Fragt
Varenummer 381750
Forfatter(e): Kirsten Ahlburg
ISBN: 87 7399 781 1

Lone er frisør. Hun bor i en lille lejlighed sammen med Jacob, der snart bliver uddannet som kok. Jacob drømmer om sin egen restaurant, men vil først dygtiggøre sig ved at arbejde et år som kok i Paris. Lone bryder sig ikke om tanken om at bo i Paris. Hun er glad for sit arbejde og deres lejlighed, og hun er bange for, at hun vil savne sine forældre. Det er kun et år, men et år kan være lang tid, hvis man er ked af det..

Bogen er den første i serien om Lone og Jacob. Det starter med Et år i Paris, fortsætter med Restaurant Petit og Tillykke og slutter med Kok i tv. Bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden.

Målgruppe:
Unge og voksne tosprogede, læsesvage børn og unge i folkeskolen samt voksne læsesvage.

Se opslag fra en rød læseværkstedsbog

Om Læseværkstedet

Danskuddannelse 1, 2 og 3

De fem læseniveauer


Læsepædagogen skrev blandt andet:

"Jeg må uden forbehold sige alt muligt godt om både ovennævnte bøger og om hele serien "Læseværkstedet": Bøgerne har et ungt eller voksent indhold, der er værd at læse - som man er nødt til at læse færdig, og som indimellem kan give tårer i øjnene."

"Den kan bruges i specialundervisningen, til unge og voksne mindre gode læsere, som gerne vil læse bøger med et ikke-barnligt indhold. To-sprogede elever kan få et godt indtryk af dansk levevis."

Ingeborg Mohr, Læsepædagogen 1/2003


Folkeskolen skrev bl.a:

"Den er fortalt i et meget let sprog. Lydbåndet er indtalt i moderat tempo. Indlæsningen er god."

"Den enkle handling, et let sprog, læsevenlig typografi og indlæsning på bånd gør, at materialet er særdeles velegnet til målgrupperne."

Folkeskolen nr 19/2002


Lektørudtalelse (02/09) 2 391 829 3

"Læseværkstedet udgiver her i sin allerletteste røde serie en fin lille bog, der egner sig for læsesvage unge og voksne og tillige kan anvendes i begynderundervisningen af unge fremmedsprogede. Rent læseteknisk er der tale om et niveau der svarer til ca. 2. klasse; opsætningen med små tekstafsnit og korte sætninger virker overskuelig og forsidens fotocollage appellerende. Selve indholdsdelen er målrettet unge fra ca. 14 år samt unge voksne og handler om Lone og Jacob der bor sammen i en lille lejlighed. De er i begyndelsen af 20´erne og arbejder som henholdsvis frisør og kok. Jacob har store ambitioner med sin uddannelse og vil gerne 1 år til Paris og arbejde som kok - og han vil selvfølgelig gerne have Lone med. Hun vil derimod meget nødigt væk fra sine forældre: er skræmt ved tanken og sur på kæresten. Først da hendes mor siger at det er en kæmpe chance for dem begge to, får hun mod til at bearbejde Jacobs ønske. Et år er jo ikke så lang tid - og så i Paris! Jeg synes at den erfarne forfatter endnu engang har fået skruet en vedkommende og samtidig enkel hverdagshistorie sammen, der passer fint til voksenafdelingens samling af letlæste bøger."

 



Ønsker du at købe bogen som e-bog til iPads/tablets?
Du skal være opmærksom på, at du kun kan handle med betalingskort i Apps & Books-shoppen. Det er ikke muligt at mikse en bestilling med en bestilling i www.spf-herning.dk og foretage køb i samme proces. Du skal afslutte denne handel, før du eventuelt klikker dig over i www.spfappsandbooks.dk

Du kan gå til e-bogen her


Forfatter(e): Kirsten Ahlburg
ISBN: 87 7399 781 1



Special-pædagogisk forlag · Birk Centerpark 32 · DK-7400 Herning · CVR: 65837811 · Tlf 9712 8433 · forlag@spf-herning.dk
Vent venligst...