Kurven er tom
 

Alle priser er uden moms.
Prisen i parentes er med moms.

DankortEuroCard / MasterCardMobilePay OnlineVisa Electron

DLB kendskab. Vejledning

Dansk lyd- og bogstavkendskab i børnehaveklassen 50


98,00 DKK (122,50 DKK)
ekskl. Fragt
Varenummer 706100
Forfatter(e): Helen Nielsen
ISBN: 87 7399 682 3

DLB-kendskab er udviklet i Dansk Videnscenter for Ordblindhed. Det er et iagttagelsesmateriale i form af en gruppeprøve, som børnehaveklasselederen står for. Gruppeprøven tages første gang i begyndelsen af skoleåret, så børnehaveklasselederen tidligt kan få indsigt i det enkelte barns lyd- og bogstavkendskab samt skriftsproglige udvikling. Prøven gentages sidst i skoleåret med deltagelse af den kommende dansklærer, der således får en indsigt med det enkelte barns udvikling inden for nogle sproglige områder af betydning for læseindlæringen.

DLB-kendskab lægger op til en fremadrettet pædagogisk proces med leg med sproglyd, bogstaver, legeskrivning og legelæsning, så børnene i børnehaveklassen tilegner sig et godt fundament for læsning og skrivning. DLB-kendskab bygger på tanken om koordineret, tidlig indsats.

Vejledningen indeholder et skema til opgørelse af forlydsopgaver, bogstavkendskab og skrivning af tekst.

Kursusforløb på cd:
Giver inspiration og vil lette forberedelsen til kursus/foredrag om Sprog og læsning og iagttagelsesmaterialet DLB-kendskab, idet præsentationer (Power Point- og transparantversioner) er lige til at tappe fra cd’en, hvilket også gælder øvelser og artikler. Cd’en er målrettet fagfolk.

Cd’en (kr 150,-) kan bestilles hos:
Dansk Videnscenter for Ordblindhed
Tlf 4511 4181 (10-14)
Mail: dvo@dvo.dk

Skema (fra side 64-65 i vejledningen)

Dansk Audiologopædi skrev blandt andet:

"Materialet er et resultat af projektet Dansk lyd- og bogstavkendskab i børnehaveklassen."

"Iagttagelsesmaterialet kan tidligt i børnehaveklassen være med til at afdække det enkelte barns udvikling inden for nogle delområder af sproget."

"Det er forfriskende, at materialet gør brug af en ny viden om læseindlæring, der argumenterer for at ændre tidligere tiders læsepædagogik."

"Dette at arbejde så bevidst med den skriftsproglige udvikling inden for legeskrivning vil sikkert for en del børnehaveklasseledere være en positiv udfordring og en fornyelse af undervisningen. Der gives en fin beskrivelse af den skriftsproglige udvikling i vejledningen med særdeles illustrative eksempler."

"Dette materiale fortjener et højt hurra!!!! Lad os skynde os at komme i gang med det."

(Dansk Audiologopædi december 2000) 
 



Forfatter(e): Helen Nielsen
ISBN: 87 7399 682 3



Special-pædagogisk forlag · Birk Centerpark 32 · DK-7400 Herning · CVR: 65837811 · Tlf 9712 8433 · forlag@spf-herning.dk
Vent venligst...