Kurven er tom
 

Alle priser er uden moms.
Prisen i parentes er med moms.

DankortEuroCard / MasterCardMobilePay OnlineVisa Electron

Baskervillehunden. Bog

Læsepædagogisk bearbejdet


112,00 DKK (140,00 DKK)
ekskl. Fragt
Varenummer 330840
Forfatter(e): Arthur Conan Doyle, bearbejdet af Kirsten Andersen
ISBN: 978 87 7607 545 3

James Mortimer opsøger verdens største detektiv, Sherlock Holmes, for at få hjælp. Han fortæller: ”Den aften sir Charles døde, sendte Barrymore besked til mig, og jeg skyndte mig derhen. Jeg undersøgte alt på stedet. Jeg fulgte fodsporene ned gennem alléen og kiggede på stedet ved lågen, hvor det så ud, som om han havde stået stille. Så undersøgte jeg liget af sir Charles. Han lå med ansigtet nedad og armene bredt ud til siden. Hans fingre var boret ned i jorden, og hans ansigt var ikke til at kende. Der var ikke tegn på fysisk vold. Men Barrymore fortalte én ting forkert under afhøringen. Han sagde nemlig, at der ikke var andre spor i nærheden. Men det var der. Et stykke fra liget så jeg friske og tydelige spor."
”Fodspor?” spurgte Holmes.
”Ja, det var det.”
”Fra en mand eller en kvinde?”
Dr. Mortimer kiggede mærkeligt på os et øjeblik. Så hviskede han: ”Holmes, det var sporene fra en kæmpe hund!”

Var det Baskervillehunden, der i mange hundrede år har spredt skræk og rædsel på egnen omkring Baskerville Hall? Sherlock Holmes, tror, der må være en naturlig forklaring. Sammen med sin ven, dr. Watson, beslutter han sig for at løse gåden om den uhyggelige hund.

Sir Arthur Conan Doyle skrev i alt fire romaner og 56 noveller om mesterdetektiven. Baskervillehunden udkom første gang i 1902.

Den bearbejdede version: 1. udgave 2010. 

Se opslag fra en Let klassiker

Om serien Lette klassikere

Danskuddannelse 1, 2 og 3


Lektørudtalelsen lød blandt andet:

”Velegnet til oplæsning. Bogen vil være en udmærket introduktion til genren.” ”Det er fint, at nutidens børn præsenteres for Conan Doyle, da han har været en inspirationskilde for krimier gennem tiden.” "Bogen er inddelt i 15 kapitler med meget beskrivende overskrifter. Sproget virker nutidigt og ligefremt uden at være specielt letlæst, men den megen dialog og action skal dog nok holde læseren fast. Forsiden med den uhyggelige hund slår bogens stemning an”. ”Den berømte krimiklassiker er her taget under nænsom behandling, så romanen stadig fremstår helstøbt. Et udmærket bud på et godt gys til læsesvage unge og voksne”."

Kirsten Thorning Thagaard, DBC, Materialevurdering – uge 2010/09

 


Forfatter(e): Arthur Conan Doyle, bearbejdet af Kirsten Andersen
ISBN: 978 87 7607 545 3



Special-pædagogisk forlag · Birk Centerpark 32 · DK-7400 Herning · CVR: 65837811 · Tlf 9712 8433 · forlag@spf-herning.dk
Vent venligst...